Jeg fik et par futter i kalendergave.
Hjemmelavede. Af min mor.
Regnbuefarver, som ikke prøver at være diskrete. De fylder. På den der rolige måde, hvor det ikke handler om at blive set — de er bare sådan.
Der er noget særligt ved ting, der er lavet af nogen, der kender én. Ikke designet. Ikke tænkt som noget bestemt. Bare lavet.
De er varme. Ikke kun fordi de er tykke.
Jeg tog dem på uden rigtigt at tænke over det, men blev ved med at have dem på. Som om de bare hørte til.
Nogle ting behøver ikke forklares.
De virker bare.
Tilføj kommentar
Kommentarer